Hemmelighedskræmmeri

Den 6. marts har HK Kommunals formand Bodil Otto været i Forligsinstitutionen, hvor forhandlingerne nu foregår. Her har forhandlerne mødepligt. Det er faktisk et lovbrud at blive væk, når man bliver indkaldt.

Møderne foregår bag lukkede døre. Og de må ikke fortælle noget fra disse møder. Faktisk risikerer Bodil Otto op til tre måneder bag tremmer, hvis hun pipper det mindste om, hvilke ord der bliver ytret bag institutionens tykke mure på Sankt Annæ Plads. Hun må ikke engang sige, om stemningen i drøftelserne er god.

De rigide regler fremgår af “Forligsmandsloven”. Når man læser den igennem, er det tydeligt, at der er tale om en ældre institution. Ord som “befrygte”, “forsæde” og “afæske” er det nok de færreste, der bruger i deres tweets eller chats.

Det pudsige ved, at vi siger “forligsmanden” er, at hun er en kvinde. Til trods for det, må hun ikke kaldes “forligskvinde”. Dette står også i loven.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.