OK 21

Natten til mandag den 1. marts indgik HK Kommunal forlig med arbejdsgiverne i regionerne om fordelingen af de overenskomstmidler, der er øremærkede til ansatte på HK Kommunals overenskomster i regionerne44.
Ansatte i basisstillinger og de fleste specialister får mere i pension. Medarbejdere i lederstillinger og mange specialister får forbedret deres løn. På en del af de nederste grundlønsløntrin er der både forbedringer på løn og pension. Det er hovedresultaterne af det forlig, som HK Kommunal har indgået med arbejdsgiverne i regionerne. Forbedringerne kommer oven i de generelle lønstigninger på 5,02 procent, der blev aftalt i det generelle forlig forleden.

I forhold til pensionen har alle et frit valg. Så hvis nogen foretrækker løn frem for pension, så kan man vælge at få den del, der ligger over 15,0 procent, udbetalt som løn. Det gælder også de nye stigninger i pensionen, der er aftalt i forliget.

7 vigtige resultater fra OK 21
Generelle lønstigninger til alle på 5,02 procent
Reallønnen er sikret
Parallel lønudvikling med de private
Indsats for bedre psykisk arbejdsmiljø
Særlig fokus på seniorer
Du kan få 30.000 kroner fra Kompetencefonden hvert år
Penge til at sikre ligeløn og lavtløn
De aftalte generelle lønstigninger
1. april 2021: 0,75 procent
1. oktober 2021: 1,37 procent
1. oktober 2022: 1,35 procent
1. januar 2023: 0,77 procent
1. oktober 2023: 0,78 procent.
Sådan stemmer du – det tager kun et øjeblik

Det er gjort nemt for dig af at deltage i urafstemningen om overenskomstresultatet, som HK Kommunal har forhandlet hjem.
Med et par enkelte klik på nettet kan du afgive din stemme og på den måde tage stilling til forliget. Du kan stemme fra 15. marts – 19. april kl. 12.
Urafstemningen er samlet for både kommuner og regioner, og resultatet afgør, om der er nye overenskomster på begge områder.

Urafstemningen er anonym og overvåges af Revisions¬instituttet. HK Kommunal kan ikke se, hvad du har stemt, men kun at du har stemt.
Der foregår på denne måde:
Du får en mail: Hvis HK har registreret din mailadresse, vil du modtage en unik mail med et link, der giver dig direkte adgang til afstemningen. Du skal blot udfylde din fødselsdato og herefter vælge, om du vil stemme ”JA” eller ”NEJ”.
Du kan gå ind på HK.DK/OK21: Når afstemningen åbner kan du gå direkte til den via dette link. Du skal logge på med NemID og herefter vælge, om du vil stemme ”JA” eller ”NEJ”. Du får en kvittering, når din stemme er registreret.
Du kan læse meget mere om OK 21 på HK.dk/OK21

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.