Dejlig tur på Karrebæk Fjord


HK Klubbens sommertur gik i år med det gode skib ”Friheden” fra Karrebæksminde til Næstved Havn og retur på den smukke fjord.
På ”hjemturen” gik vejen forbi det godt 600 år gamle Gavnø Slot, der har været i familien Reedtz-Thott eje lige så længe.
I dag er det hofjægermester, baron Otto Reedtz-Thott og hofjægermesterinde, advokat, baronesse Helle Reedtz- Thott, der sammen med deres tre børn residerer på det smukke slot, hvor der foregår en masse aktiviteter for besøgende.

Fra Gavnø gik turen videre mod Karrebæksminde. Undervejs blev der serveret en anretning bestående af røget laks og salat.
Vejret var så fint, at vi efter maden, igen kunne gå udendørs og drikke kaffen.
Alle var enige om, at det havde været en dejlig sejltur.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.