Klubbens tillidsrepræsentanter deltager i et uddannelsesforløb med titlen ”Den synlige tillidsrepræsentant” over tre moduler.
HK Kommunal Sjælland ønsker at styrke tillidsrepræsentantens synlighed og evne til at sætte sig selv i spil. Vi skal være nærværende og møde medlemmerne i øjenhøjde – ikke bare som fagperson også med personlighed.
På uddannelsens første modul skal vi arbejde med at blive synlige og lave vores egen personlige fortælling, som skal være et af de værktøjer vi skal gøre brug i det daglige arbejde.
Anden modul kommer til at handle om, hvilke erfaringer vi har gjort os, efter vi har arbejdet med fortællingen hjemme på arbejdspladsen og hvordan bygger vi videre på den.
Ved sidste modul er det målet, at vi har en klar fortælling, som kan fortælles i sin helhed eller i brudstykker, som situationen nu byder sig.