Referat fra MED-Hovedudvalgsmødet den 13. august 2015
Budgetprocedure 2016
Ledelsen orienterede om, at der er en forventning om, at økonomiforhandlingerne med regeringen begynder 17. august og at forhandlingerne er afsluttet inden ugens udløb.
Der blev aftalt, at der bliver indkaldt til et ekstraordinært møde den 14. september, med henblik på drøftelse af budgetforslag.
I lighed med tidligere år deltager fire medarbejderrepræsentanter i budgetseminaret den 28. august.
Rammereduktion 2016
Alle mederbejde har kunnet give forslag til via deres Område-Med, hvordan de pålagte 2% i rammereduktion kunne indarbejdes i budgettet for 2016.
MED-hovedudvalg har givet en overordnet udtalelse til den politiske behandling af udmøntningen af rammeredaktionen, på baggrund af de indkomne forslag fra Område-MED’ene.
MED-hovedudvalget er bekymret for arbejdsmiljøet, og medarbejderne har også påpeget, at de i deres daglige arbejde vil blive mødt med konsekvenserne af serviceforringelserne. Dette blev tydeligt fremført på mødet den 22. juni med det politiske formandskab.
Sag om Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Næstved-Slagelse og Ringsted Sygehuse.
I sagen om medinddragelse af MED-udvalget for ovenstående afdelinger, der har været sendt til faglig voldgift, er der nu kommet en tilkendegivelse om, at Region Sjælland har fået en bod.
Der vil den 14. september på det ekstraordinære møde i MED-hovedudvalg blive drøftet en godtgørelse jf. Rammeaftalen.
Hvis du vil læse hele referatet fra mødek, kan du gøre det her