Møde den 14. december 2020

Fokuspunkter

3) Status på Covid-19 – situationen
Der er stor efterspørgsel efter tests i samfundsporet, og kapaciteten øges væsentlig fra 8000 pr. dag
i sidste uge til 15.000 pr. dag i midten af nærværende uge. Alligevel oplever Region Sjælland lang
ventetid på at få en test i samfundssporet.
I sundhedssporet er der ingen udfordringer i forhold til at få en testtid. Region Sjælland følger
andre regioners afprøvning af løsning, hvor sundhedssporet kan afhjælpe – og lette lidt af presset –
i samfundssporet ved at tage nogle af tidsbestillingerne.
Vaccinen er på vej, og forberedelserne er i gang til den opgave. Der skal ansættes
sundhedspersonale til at varetage vaccination. Det sker via stillingsopslag.

4) Covid-19 og arbejdsmiljøet – temadrøftelse
To medarbejderrepræsentanter supplerede med oplæg om oplevelser af arbejdsmiljøet fra
sygehusene.
Der blev blandt andet drøftet, at gode fysiske rammer, tilstrækkelig værnemidler, fælles overordnede
retningslinjer med videre medvirker til, at driften kan fokusere på kerneopgaven i en ekstraordinær
situation.
Det blev desuden drøftet, at rammerne for hjemmearbejde er et tema, der jf. evalueringen af
COVID-19-håndteringen skal drøftes i en efterfølgende proces.
Det blev foreslået, at Region Sjælland laver en lille kommunikationsindsats om retningslinjen for,
hvordan man agerer som ansat, hvis man har været i kontakt med en smittet.