Møde den 16. april 2020

Fokuspunkter

3) Valg af ny næstformand til MED-Hovedudvalget
Medarbejdersiden orienterede om, at Gunhild Krogager Carlsson er valgt som ny næstformand

4) Information om COVID-19 – situationen
Der blev drøftet værnemidler, som der arbejdes på, at alle føler sig beskyttet.
Medarbejdersiden udtrykte bekymring for regionens økonomiske situation i 2020 og 2021. Ledelsen anførte, at meldingen er, at regionernes økonomi ikke belastes af den aktuelle særlige situation.
Det blev drøftet, at udgangspunktet for Region Sjælland er, at gældende overenskomster overholdes. Såfremt dette ikke vurderes at være tilfældet, skal det som aftalt med de faglige organisationer tages op lokalt. Det samme gælder, hvis der opleves behov for at tage særlige hensyn til enkelte medarbejdere i den aktuelle situation. Det kan eksempelvis være svært at få hjælp til at passe syge børn i denne tid, hvor man ikke kan gøre brug af familiemedlemmer.

MED og arbejdsmiljøarbejdet blev drøftet generelt. Det blev drøftet, at det på bagkanten af pandemien er vigtig at sikre læring, og det vil være relevant i en fremtidig beredskabsplan at medinddrage disse. Her og nu, hvor det til tider er nødvendigt at handle hurtigt, er det vigtigt, at der er tæt kontakt mellem formand og næstformand i MED-udvalgene, ligesom møder i MED-udvalgene også skal prioriteres. Det blev aftalt, at Hovedudvalgets formandskab sender en henvendelse til alle formænd og næstformænd om dette.

5) MED-Hovedudvalgets årlige arbejdsmiljødrøftelse
MED-Hovedudvalget drøftede regionens arbejdsmiljøindsats i 2019 og tog status på arbejdsmiljøet og indsatserne på arbejdsmiljøområdet til efterretning. MED-Hovedudvalget konstaterede, at der gennemføres en stor og vigtig indsats for arbejdsmiljøet på regionens arbejdspladser.
Det blev konstateret, at de udpegede indsatsområder for arbejdsmiljøområdet fortsat er dækkende og aktuelle. De udpegede indsatsområder er om muligt endnu mere aktuelle i lyset af den nye udfordring med at behandle de COVID smittede. Ambitionerne om at nedbringe arbejdspresset og håndtere stress er vigtige faktorer i den fastholdelse og det nærvær der er påkrævet for at kunne.