HK klubben har igen inviteret klubbens medlemmer til en rundvisning på Herlufsholm Kostskole. Denne gang skal vi høre om gymnasiet.
I løbet af kort tid blev de 30 pladser udsolgt. Vi arbejder på, at få endnu en rundvisning i september.
Rundvisning på Herlufsholm Kostskole
Generalforsamling
HK klubben afvikler generalforsamling den 26. marts 2019, kl. 16:15 på Krebshuset, Ringstedvej 87, Sorø.
Forslag til HK-klubben skal være Gunhild i hænde, via mail gkc@regionsjaelland.dk, senest mandag den 18. marts 2019.
Efter generalforsamlingen vil der være spisning – dog kun ved forud tilmelding.
Tilmelding skal ske til Gunhild på gkc@regionsjaelland.dk senest mandag den 18. marts.
Ved generalforsamlingen deltager gæster fra HK Sjælland. Næstformanden for HK Sjælland Kommunal Ulla Bendorff vil fortælle lidt om bestyrelsens arbejde og Estrid Husen vil fortælle om sit arbejde som afdelingsformand for hele HK Sjælland. Hun vil også komme lidt ind på den Fælles Hovedorganisation.
Se generalforsamlingens dagsorden her: Generalforsamling – indkaldelse 2019
HK klubbens organisationsprocent pr. 23. januar 2019
Områder | Antal mulige | Medlemmer | Ikke medlemmer | % | |
Koncern HR | 91 | 64 | 26 | 70,3 | |
Primær sundhed | 21 | 17 | 4 | 81,0 | |
Koncern IT | 195 | 109 | 86 | 55,9 | |
Intern Kontrolenhed | 4 | 3 | 1 | 75,0 | |
Ledelsessekretariatet | 10 | 6 | 4 | 60,0 | |
Koncern Service | 16 | 10 | 6 | 62,5 | |
Kvalitet og Udvikling | 21 | 16 | 5 | 76,2 | |
Produktion, Forskning og Innovation | 15 | 6 | 9 | 40,0 | |
Koncern Økonomi | 66 | 47 | 19 | 71,2 | |
Regional Udvikling | 12 | 11 | 1 | 91,7 | |
Socialområdet | 4 | 2 | 2 | 50,0 | |
Elever | 12 | 9 | 3 | 75,0 | |
Totalt | 467 | 300 | 166 | 64,2 |
2019 bliver også et år, hvor der sker forandringer på det administrative område.
Fra årsskiftet blev der etableret to nye enheder.
Enheden for Sundhedsstrategiske planlægning er blevet til af dele af det tidligere Kvalitet og Udvikling.
Enheden for Det nære Sundhedsvæsen er blevet til af dele fra det tidligere Kvalitet og Udvikling og det der tidligere var Primær Sundhed.
Ligeledes sker der forandring i Koncern Service og Koncern Økonomi. Dette vil ske til sommer.
Der vil også her i januar måned blive anmodet om den årlige lønforhandling. Der kommer yderligere informationer ud om det senere.
Som sædvanlig skal der også være klubgeneralforsamling, som vi planlægger med i starten af marts måned.
Derudover vil der også komme medlemsarrangementer, som vi håber der vil være stor tilslutning til. Dette vil du høre mere om, når vi har datoerne på plads.
Vi tillidsrepræsentanter glæder os til at se jer til de kommende arrangementer.
Manglende økonomisk råderum for 2018
Tillidsrepræsentanterne i Region Sjælland har modtaget skrivelse af 17. august 2018 fra administrerende direktør Per Bennetsen.
Skrivelsen indeholder en tilkendegivelse af, at (….) ”der ikke vil være økonomisk råderum i Region Sjælland til at gennemføre forhandlinger om lokal løn i den resterende del af 2018”
Dette har vi som tillidsrepræsentanter taget alvorligt og har fremsendt følgende skrivelse til administrerende direktør Per Bennetsen og MED-Hovedudvalget. Brevet kan læses her
De faglige organisationer har også modtaget samme skrivelse. Forhandlingsfællesskabet har sendt brev til regionens formand Heino Knudsen. Brevet kan læses her
De har ligeledes sendt bekymringsskrivelse til Danske Regioner. Brevet kan læses her
Efterårstur til Herlufsholm Kostskole
Efter den overvældende interesse for en rundvisning på Herlufsholm Kostskole, har klubben besluttet, at der afvikles en ekstra tur den 30. oktober kl. 16:30. Der er efterfølgende spisning på restaurant Ilden i Næstved.
klubbens sommertur
Årets sommertur gik til Herlufsholm Kostskole, hvor grundskoleleder Anne-Louise Boelsmann viste os rundt på skolen.
I den gamle klostergård fik vi skolens historie.
Herlufsholm Skole blev stiftet af Birgitte Gøye den 23. maj 1565 som en skole for adelige og ærlige mænds børn. Således skulle skolen rette sig til både børn af adelen, men også til de børn, der havde lyst og evner til lærdom og dannelse.
Herefter blev vi vist rundt på skolen hvor vi blandt andet så en spisesal, festsal, forstanderens lejlighed, sovesale både gamle og nye, samt skolens imponerende udendørs idrætsanlæg.
Hele rundvisningen gav et godt billede af at være tilbage i en anden tid, hvor respekt og dannelse er i højsædet.
Desuden har Herlufsholm sit eget sygehus og helt ”eget sprog”.
Her er en lille række eksempler på det herlovianske sprog:
Sus (sygehus), Svælling (svaneælling), Skorpe: (person fra herlufsholm), Speuer (salt og peber), Heis (rektor), Valen (vaskesalen), Fysikum (Fysiklokalet), Setter (servietter), Søj (syltetøj), Kadet (Kødfad).
Det giver skolen sit særpræg og set udefra, virker den som et helt lille samfund for sig selv.
I dag huser Herlufsholm elever fra 6. klasse til gymnasiets 3.g.
Eleverne, som kan være dagelever og kostelever, kommer fra lokalområdet, det videre Danmark eller fra deres hjem i udlandet for at tage en faglig stærk uddannelse på skolen.
Efter rundvisningen tog vi på restaurant Ilden i Næstved og fik god mad og en hyggelig snak.
Frygt for fyringer
HK Kommunal Sjællands sektorformand Michael Rosenberg udtaler sig kritisk i forbindelse med Region Sjællands netop indgåede budgetforlig.
Du kan læse pressemeddelelsen her
I TV2/Øst uddyber han sine synspunkter.
Læs mere her
“5 i 12” aktionen
Den landsdækkende “5 i 12” aktion blev afviklet den 12. april, og mange af vore medlemmer deltog, til støtte for fagbevægelsens forhandlere i Forligsinstitutionen.
Fremtidens HK’ere
På HK Sjælland Kommunal Sektorgeneralforsamling, kom FTR og sektormedlem Gunhild Krogager Carlsson med følgende indlæg om Fremtidens HK’ere.
Michael er inde på, i beretningen, at kernevelfærd og kernefaglighed skal være tilstede. Og det kan vi jo ikke være uenige om, men hvordan sikrer vi det i fremtiden.
Min tese er, at det gør vi ved at være dygtigere og dermed giver arbejdsgiveren muligheden for, at vælge en HKer i stedet for en evt. ACer. For at hjælpe arbejdsgiveren på vej, så skal vi tale vores fag/HK op. Det skal vi gøre både overfor ledelsen, men også overfor hinanden. Vi skal huske at fortælle hvor gode vi er til at løse vores arbejde.
Tillidsrepræsentanterne gør et rigtigt stort stykke arbejde ude på arbejdspladserne for at sikre, at ledige stillinger bliver på HKs hænder. Men de kan ikke gøre det alene. Vi som HKer skal også bakke op. Igen skal vi fortælle hvor gode vi er til opgaven.
Vi skal alle i fællesskab hjælpe hinanden til at blive dygtigere i vores job. Mulighederne har HK hjulpet os med, ved at afsætte midler til efteruddannelse i vores overenskomst.
Hvis vi ser lidt frem i tiden, så er der ingen tvivl om, at vores opgaver ændre sig. Vi får robotter som kollager. De kommer til at lave de mere rutineprægede opgaver.
Det betyder, tror jeg, at vi får mulighed for at fordybe os endnu mere komplekse sager vi arbejder med.
Til sidst vil jeg sige, at jeg ser fremtidens HKere også:
– Skal være helt fremme, hvor tingene sker og byde sig til. Vi skal ikke vente på, at ledelsen udpeger.
– Skal fortsat være innovative og byde ind med nye ideer.
– Ligesom forandringer er naturlige for os – de er kommet for at blive og de skal i fremtiden være en del af vores DNA.
Tak for ordet.