Regionens arbejdsmiljø arbejde

Region Sjællands arbejdsmiljøpolitik
Region Sjællands arbejdsmiljøpolitik beskriver de fælles visioner, holdninger og rammer for arbejdsmiljøarbejdet herunder det systematiske arbejdsmiljøarbejde, som drøftes og besluttes i MED-Hovedudvalget. Den samlede strategiske arbejdsmiljøindsats bygger på de enkelte enheders systematiske arbejdsmiljøarbejde på arbejdspladserne.

ArbejdsPladsVurdering
I Region Sjælland gennemføres der APV hvert 2. år i de lige år. Handlingsplanerne skal være beskrevet i SafetyNet primo 3. kvartal, sådan at de kan nå at blive indarbejdet i enhedernes driftsaftaler og budgetplanlægning i nødvendigt omfang. Derudover giver de input til MED-Hovedudvalgs drøftelse og udpegning af de fælles indsatsområder, som samtidig vil udgøre del af ansøgningskriterierne til såvel arbejdsmiljø- som anlægspulje.

Udvælgelse af indsatsområder
Som en del af Region Sjællands systematiske arbejdsmiljøarbejde udvælges der hvert 2. år (ulige år i 1. kvartal) fælles indsatsområder på baggrund af den årlige arbejdsmiljødrøftelse i MED-Hovedudvalget.

Årlig arbejdsmiljødrøftelse
Ifølge arbejdsmiljøloven §6 d skal der afholdes  en årlig arbejdsmiljødrøftelse, som skal foregå i alle MED-udvalg. Drøftelsen skal dokumenteres skriftligt og der er udarbejdet en fælles skabelon til dokumentation af drøftelsen.

Arbejdsmiljøredegørelse
Region Sjælland udarbejder hvert 2. år (ulige år 2. kvartal) en arbejdsmiljøredegørelse for hele regionen. Beskrivelsen af arbejdsmiljøarbejdet i Region Sjællands enheder vil være på baggrund af de 2 foregående års arbejdsmiljødrøftelse i enhedernes OmrådeMED.